Lejligheden er en penthouselejlighed med egen pool beliggende på syvende og ottende etage i et lækkert privat ressort. 115 herlige m2 på hver etage. På syvende etage findes to værelser, to badeværelser samt et åbent køkken/alrum. Fra alle værelser plus stue findes der udgang til en skøn stor terrasse med udsigt over det store fælles poolområde. I lejligheden findes desuden vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine,  køleskab med fryser samt et fuldt udstyret køkken med glas og porcelæn til 8 personer. Endvidere er der trådløst wi-fi, fladskærm, dvd og cd.

Fra syvende etage findes en privat trappe op til ottende etage. Her findes egen privat pool på 8*4 m med jacussi og modstrømsanlæg. Herudover en stor sala (overdækket terrasse), et lille udekøkken med køleskab, en stor sofagruppe, solsenge - og selvfølgelig en fantastisk udsigt over hele området.

Ressortet blev bygget i 2008 og har elevator. Komplekset består af 56 ejerlejligheder og ca 10 private luksusvillaer. Ressortet er primært ejet af familier fra Skandinavien. Der er reception, døgnbemanding samt en restaurant på stedet. Derudover findes et lille motionsrum og en stor fælles pool.

Ressortet ligger i et dejligt fredeligt område med 1,5 km til den nærmeste lille by og 2 km til den nærmeste sandstand.